Studenterhuer lavet til ung dame der bestod sin HF eksamen. Der var 35 gæster, så jeg skulle lave 2 kager. Jeg blev selv ret tilfreds med resultatet, og jeg har hørt at det var selskabet også.
Kagerne er chokoladekager med 2 lag hindbærmousse indeni. De to kombinationer passer bare rigtigt godt sammen, og da det skulle foregår på en varm sommerdag, tilførte hindbærmoussen en vis lethed til kagen.
Jeg brugte Kagebutikkens hindbæraroma, da jeg er ret hysterisk med rå hindbær og dårlig mave. På den måde risikerer man ikke at være grunden til at helt selskab ender festen med sygdom. Og den mousse kan varmt anbefales, utroligt lækker, men lidt dyr. Opskrifter på mousse finder du her ,og opskrift på hvid toblerone creme finder du her eller ganache.
Hvis du mangler en god opskrift på en chokolade kage, der er velegnet til fondant, så vil jeg anbefale dig en Devils food cake. Opskrift finder du her. Den er nemlig ikke for sød.
Er du mere til lys kage, så prøv evt Fransk vaniljekage eller Cake Boss sponge cake. De er begge meget velegnede til fondant.
Det er jo ikke alle der er vant til at lave fondant kager, så her følger en plan for hvordan du kan planlægge det.
Planlæg projektet og brug et par dage til det, så når du det hele uden at blive stresset.
Dag 1: Bag kagerne, pak ind i film og sæt på køl. Regn ud hvor meget du skal bage her.
Dag 2. Lav og indfarv fondanten (opskrift her), så den er klar når du skal pynte. Du kan også købe fondanten færdig, det er lidt dyrere end at lave den selv. Læs mere om forskellige fondant mærker her.
Lav moussen, læg kagerne sammen, smør dem op med smørcreme og sæt på køl. Jeg laver ofte fondanten tidligt på dagen, pakker den godt ind og laver moussen og lægger sammen om aftenen. Alt sammen for at kagen skal være så frisk som muligt den dag den skal spises.
Dag 3: Start i god tid med at pynte kagerne med fondant. Denne dag er også den dag kagerne helst skal spises. Så skal du selv med til fest og har andet at lave, så ryk skemaet en dag bagud.
Men husk at kager med mousse skal opbevares på køl, og tages ud 1½ time før de skal spises.
Fondant tåler ikke fugt, pak derfor kagerne ind i plastic (jeg plejer at bruge en omvendt plasticpose), hvis de skal på køl. Sæt ikke varm mad i køleskabet mens dine fondant kager står derinde. Bruger du færdig fondant anbefaler jeg Satin Ice fondant, det kan nemlig tåle køleskabet uden at være pakket ind og uden at begynde at klistre selvom fugtigheden i køleskabet er høj.
Hej
Jeg har prøvet at følge din opskrift på chokoladebunde, men da jeg lavede dejen blev den utrolig tynd? Er det meningen? :-)
Hilsen Annemette
Når du siger chokoladebunde, mener du da Devils Food Cake? Bagte du dem og hvad var resultatet?
Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal svare, for en dejen til DFC er ikke en tyk dej, men den er heller ikke flydende. Den hældes op i formen og fordeler sig selv, uden brug af dejskraber eller andet. Det er nok den bedste beskrivelse jeg kan komme med.
Jeg gør som regel det at jeg ikke tilsætter al væsken til en dej på en gang, for den kan variere lidt alt efter de andre ingredienser du bruger, fx størrelsen på æggene.
Man får sådan en fornemmelse af hvordan en dej skal være med tiden.
Ja det var den fra DFC men den var ikke flydende som vand men den sprattede da det blev pisket.
Bagte du den og hvad blev resultatet? For hvis dejen var for tynd, så ville den ikke blive bagt igennem. At det sprøjter under piskning, tror jeg ikke er fordi den er for tynd.
Ja jeg bagte den, men der blev den ikke delt i to forme men kun i en og der blev den ikke bagt ordentlig. Men jeg tænker det skyldtes at dejen ikke blev fordelt som der stod i opskriften.
Dejen flydte dog ud af formen et sted.
Størrelsen på bageformen, mængden af dej i bageformen og selve ovnen der bages i kan indvirke på bagetiden. Jeg mærker altid efter i midten med en kødnål om der er noget der hænger i, og så lader jeg kagen blive i den varme form i 10 minutter efter den er bagt færdig, dog skal man ikke lade den være deri mere end 10 minutter for så kan man få problemer med at få den ud af formen bagefter.
Jeg har en springform der også kan finde på at lække, men hvis jeg lægger et stykke bagepapir henover bunden og klipser ringen fast, så er den tæt.
Okay
Tak for hjælpen og dine gode råd :-)