Valentines cupcakes ♥

IMGP02010
Det ville være en sørgelig kageblog, hvis ikke vi havde noget om Valentines, uanset om vi selv fejrer den eller ej. Disse cupcakes er vældigt populære ude i den store verden, hvor de også går meget mere op i specielle Valentines kager end vi gør i Danmark.
Dejskraberen og jeg har sat os selv en udfordring, vi skal begge lave en Valentines kageblog inden 8. februar, men denne her er ikke mit bidrag i vores interne challenge.

Jeg vil lave en cupcake dej der er lys og inde i cupcaken skal der være et rødt hjerte.
Faktisk ville jeg til denne blog undtagelsesvist have kastet mig ud i en gang kagemix, nemlig Betty Crockers hvide vanille kage, som de har i SuperBest, men lur mig om ikke den var udsolgt. Jeg ville have netop den, dels for at smage den, men også fordi jeg vil have så lys en dej som muligt. Nå, men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, så jeg lavede min cupcakes grundopskrift som sikkert smager bedre en kagemixen.

Jeg delte dejen i 2/3 og 1/3. Den store portion fik lidt hvid pastafarve og den lille portion blev indfarvet med Christmas red pastafarve til jeg var tilfreds med farven:

IMGP0174

Den hvide dej sættes til side, den skal nemlig først bruges senere.
Den røde dej skal nu bages, og da der ikke er så meget af den så skal du finde en lille form du kan bage den i. Jeg brugte et ovnfast glaslåg, som blev smurt og melet.
Her kommer lige et tip der intet har med cupcakes at gøre; slip for griseriet ved at drysse en smurt form, ved simpelthen at røre flydende margarine og mel sammen, og pensl formen med det:

IMGP0175

Dejen skal nu bages, men den skal ikke bages helt færdig, for den skal jo bages igen senere og den skal ud af ovnen inden den skifter farve og bliver for mørk. Derfor hold øje med dejen mens den bager. Den skal sådan set bare være fast. Tiden kommer lidt an på mængden og formen, jeg bagte min i 12-14 minutter ved 170 grader:
IMGP0176
Hvis du undrer dig over at formen er placeret i en bradepande, så skyldes det at den eneste bageplade jeg havde, allerede sad i oven og var varm, og hvis formen bliver varmet hurtigere op end dejen ved at blive sat ind på en brandvarm plade, så vil kagen bage ujævnt. Det er grunden til at jeg altid tager pladerne jeg skal bruge ud af ovnen, inden jeg tænder for den.

Mens den bager og køler af, planlægger jeg hvilke cupcake forme jeg skal bruge. Min mindste hjerteudstikker er for stor (højere end selve formen) som du kan se herunder, men fortvivl ej, en lille blomsterudstikker kan snildt bruges. Man skærer bare hjertet ud, som fx efter de lyserøde linier:

IMGP0177

Efter bagning og afkøling stikker jeg hjerterne ud.

IMGP0181

Jeg fylder en lille smule af den hvide dej i bunden af cupcake formen, kun en lille smule. Heri sætter jeg de røde hjerter. Det er vigtigt at du sætter hjerterne så de alle vender den samme vej:
IMGP0182

Herefter fylder du forsigtigt op med hvid dej rundt om hjerterne og lidt på toppen så de er dækket. Pas på du ikke rykker rundt på placeringen af hjerterne. Jeg brugte en teske til at hælde dejen op med.
IMGP0186

Jeg har sat et lille sukkerhjerte på toppen af dejen, for så kan jeg se hvordan de skal vende når de er færdige. Så længe de står i min muffin bageplade ved jeg jo godt hvordan de skal vende, det er noget helt andet når jeg fx skal pynte dem.
IMGP0187

Så bages de som normalt, dvs ca 18 minutter ved 180 grader ikke-varmluft.

IMGP0188

Man kan stadig se det lille sukkerhjerte på de fleste afkagerne efter bagning, der var jeg nok lidt heldig. Jeg kan også godt se det uden sukkerhjerterne, for kagerne er hævet lidt mindre ovenpå det røde hjerte:
IMGP0190

Så pyntes de, og du skal huske at placere noget pynt der markerer hvordan hjertet vender inde i kagen:

IMGP0197

Opskrifter på cupcakes og smørcreme finder du her

This slideshow requires JavaScript.

2 responses to “Valentines cupcakes ♥

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s