Jeg havde fået nogle nye lace måtter og ville prøve at lave en kollektion af hvide og sorte cupcakes med guld dekoration.
Jeg har brugt min franske vaniljekage opskrift til disse cupcakes og tilføjet en smule revet marcipan. Under kuplerne har jeg lagt lidt hvid toblerone creme, dels for at give smag, men også for at holder fondant kuplerne på plads.
Guld dekorationerne er malet med Edable art- Golden Lemon, den synes jeg nemlig har den bedste guldfarve og mest glans.
Pulveret blandes op med et par dråber vodka og når malingen bliver for tyk eller er helt tør i bakken som ovenfor, tilføjes lidt mere vodka med en pipette. Jeg foretrækker vodka, for det tørrer lynhurtigt og det er nemt at blande med guld pulveret. Det hele er ret nemt at gøre rent med vand og sulfo.