Kartoffelkager

kartoffelkage

I et stykke tid har Piskeriset og jeg battlet lidt frem og tilbage om, hvem af os der skulle lave de berømte Kartoffelkager og som det fremgår “vandt” jeg ;)..

Der skal sættes lidt tid af til, at lave kagerne da der er en del der skal afkøles.. Dog er det ventetiden værd da de smager pragtfuldt.. Der bliver ca 8 stks ud af denne opskrift..

Start med, at lave vanilje cremen da den mindst skal stå 2 timer i køleskabet og gerne til dagen efter..

Vanilje creme:

5 dl mælk

1 vaniljestang

70 g sukker/rørsukker

40 g maizena

6 æggeblommer – gerne pasteuriseret

Kog 4 dl mælk i en lille gryde.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud – blandes med lidt sukker for, at skille kornene ad.. Pisk vaniljesukker, maizena og den resterende mælk (1dl).. Piskes godt, tilsæt æggeblommerne og pisk igen.. Når mælken koger kommes vaniljeblandingen direkte op i gryden.. Dette piskes godt indtil cremen tykner.. Hæld straks cremen op i en skål, læg et stykke husholdningsfilm ned på cremen, så dannes der ikke skind.. Afkøles i køleskabet min. 2 timer og gerne til dagen efter..

Vaniljebunde:

½ vaniljestang

65 g sukker/rørsukker

100 g æggeblommer

100 g hvedemel

1 tsk bagepulver

200 g æggehvider

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.. Kornene blandes med lidt sukker for, at skille kornene ad..  Pisk vaniljen sammen med resten af sukkeret og æggeblommerne til en tyk æggesnaps.. Bland mel og bagepulver og sigt det ned i “snapsen”.. Vendes forsigtigt.. Pisk æggehviderne stive, men ikke knoldet og vend det forsigtigt i dejen.. Stop når dejen er ensartet.. Fordel dejen på en bradepande beklædt med bagepapir.. Stop gerne et par cm fra kanterne da dejen flyder lidt ud under bagning.

Bages ved 190 gr i ca 7-8 min eller til dejen er let gylden..

kartoffelkage1

Afkøles helt før udstikkes.. Udstik 16 som runde bunde med en 7 cm udstikker..

Efter endt afkøling af både creme og kage, bygges “kartoflen” op

Overtræksmarcipan:

300 g ren rå marcipan

150 g flormelis

35 g glykose sirup

Til opbygning:

3/4 l piskefløde

250 g kakao til at trille kagerne i

Opbygning:

Pisk den kolde creme igennem og kom den op i en engangs sprøjtepose uden tyl og klip et lille hul.. Sprøjt cremen ud op halvdelen af bundene (8 stks) i en mængde som et stort æg.. Læg de andre bunde ovenpå og pres dem let fast til cremen..

kartoffelkage2

Pisk fløden til en let skum og kom den op i en engangs  sprøjtepose med en stor glat tyl (str 18).. Sprøjt flødeskummet ud i store “kugler” ovenpå de sammenlagte bunde

kartoffelkage3

Kartoffelkage4

Udrul overtræks marcipanen ud i store cirkler på 15-16 cm i diameter.. Læg en cirkel marcipan forsigtigt over flødeskums “kuglen”  og fold den fint i flæser til bunden..

Skær kanterne af for overskydende marcipan og gentag med resten af kagerne..

kartoffelkage5

Stil kagerne i køleskabet en times tid inden de trilles forsigtigt i kakao..

Velbekommen

kartoffelkage7

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s