Nougat-orange kage

nougatkage1
Jeg har i noget tid gået og puslet med nogle opskrifter, og her er en af dem. En rigtig julekonfektkage med et strejf af appelsin. Det er en konfektkage, så den er sød.

Jeg har brugt en bageform på 16 cm, og nedenstående mål og angivelser passer til den størrelse. Bruger du en anden størrelse form, så må du justere lidt her og der

Nougat-orange kage

Bund:
150 gr havregryn
85 g sukker
100 gr smør
2 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk. bagepulver
1 spiseske mel
2 spiseske mørk sirup
Fintrevet skal af en appelsin

Fyld:
150 gr nougat
150 g marcipan

Tænd ovnen på 200 grader.

Smelt smørret i en gryde eller mikroovn, og bland resten af ingredienserne sammen i en skål imens. Hæld smørret over og bland det hele indtil alle havregryn er mættet af smør.
Bageformen fores med bagepapir og massen hældes i formen. Pres det ned med den flade side af en dejskraber, indtil overfladen er plan.

Bag ca. 15 minutter ved 200 grader.
Tag kagen ud af ovnen, lad den stå i formen, og fordel 150 g hakket nougat oven på den meget varme kage. Kagen skal nu køles helt ned i køleskab. Stil evt. kagen udenfor, hvis det er koldt nok, med et låg over, indtil kagen ikke er varm mere, derefter i køleskab. Lad den stå der indtil nougaten er stivnet, det kan tage et par timer.

Rul marcipan ud i ca. 3 mm tykkelse, og stik en cirkel ud der passer til diameteren på kagen. Hvis du har en justerbar bagering kan den gøre jobbet.
Læg marcipan låget ovenpå den stivnede nougat. Glat overfladen hvis nødvendigt.
Chokolade glasur:

75 g mørk chokolade
50 g smør
75 g flormelis
2 spsk mælk

Ingredienserne til glasuren smeltes i en lille gryde ved lav varme, og hældes over kagen mens den stadig er varm. Lad glasuren rende ud over kanten, så siderne også får glasur. Stil kagen på en rist, så overskydende glasur kan dryppe af.
Derefter skal du bare pynte kagen.   Skær kagen med en skarp kniv, dyppet i kogende vand og tørret af for hvert skær du laver. Det giver skarpe kanter på kagestykket.

nougatkage2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s