Ingen jul uden Finsk brød! De er nemme at lave og de smager godt.
ca 40 stk
300 g mel
200 g smør
100 g sukker
1 æg
Til pynt:
æg
2 spsk perlesukker
4 spsk finthakkede mandler
Smuldr smør og mel til en grynet dej. Tilsæt sukker og ælt dejen til den har samlet sig, og ikke virker grynet mere. Køl dejen ½ time i køleskab.
Tril dejen i fingertykke stænger og skær dem i 3-4 cm lange stykker. Bland mandler og perlesukker på en tallerken. Pensl kagerne med æg og vend dem i mandelblandingen. Sæt kagerne på en plade med bagepapir. Bages ca. 10 min. ved 200° på næstøverste ovnrille.
Hvis du har en tendens til at dine småkager bliver sorte i bunden, så er det fordi din bundvarme i ovnen er før høj.
Sæt en tom plade på nederste rille, det hjælper på at kagerne ikke bliver for mørke i bunden.
Køl af på rist, og opbevar på dåse.