Kransekage

kransekage1

Nytår og kransekage hører sammen. Hvis du har noget marcipan i overskud fra julens konfekt, så brug det til at lave lidt kransekage til nytårsaften. På den måde går din dyre marcipan ikke til spilde, og det smager også bedre end købe kransekage.
Opskriften her giver ca 4 stænger, eller lidt blandet småstykker som du ser på billederne herunder. Der blev en del mere ud af portionen end der er vist på billederne. Denne opskrift indeholder mindre sukker end de fleste andre opskrifter, så kagerne ikke er så søde.

Kransekage:
450 g marcipan
100 g flormelis
1 æggehvide (½ bæger past. hvider)

Glasur
1 æggehvide, past.
150 g flormelis

Hak marcipanen så fint du kan, du kan evt rive den hvis du gider, men det er ikke nødvendigt.
Mål flormelis op i en skål og tilsæt en æggehvide. Bland de to dele godt og tilsæt den hakkede marcipan. Ælt  grundigt med hænderne, eller en røremaskine hvis det er en større portion.
Massen skal være sådan at du lige netop kan forme den med hænderne. Er den for blød kan du tilsætte lidt mere flormelis.
Vær forsigtig med at tilsætte formeget æggehvide, for hvis der er for meget kan din kransekage flyde ud i ovnen.

Jeg deler dejen i to, den ene del gøres lidt blødere med lidt mere æggehvide så jeg kan sprøjte den ud i små rosetter. Den anden formes til stænger, der trykkes trekantede med fingrene.

Bages i ca 10 minutter ved 200 grader, til de har en pænt gylden farve.
Kransekage bliver nemt for mørke i bunden, det kan du undgå ved at sætte en tom bageplade på nederste rille i ovnen.

Pynt derefter med glasur, cocktailbær, nødder eller hvad du nu synes.

Rigtig godt nytår!

kransekage2

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s